“Aftenen er klar og fuld af Stjerner. Jeg står henad 9-tiden forude på Skibet og ser fremad, sydpå. Støt og stærkt går det store Skib over Havet – den høje forreste Mast svinger svagt og regelmæssigt frem og tilbage som Kæmpeviseren på et uhyre Manometer. Og bag denne rytmisk svingende mørke Viser stråler Himlens vældige Stjernebillede – Orions Andreas-Kors. … Længe står jeg ene og betragter Stjernerne. De fleste Passagerer er inde i Kahytterne, spiller Kort, drikker Whisky and Soda, ryger. Tilsidst får jeg Selskab af en høj, gammel Herre… i sin Hånd et rødt Paternosterbånd, hvis Perler ustandseligt glider mellem hans Fingre. Jeg hører ham ikke bede, men Rosenkransens Perler klirrer svagt. Længe bliver vi stående ved Siden af hinanden og sejler frem mod de samme Stjerner.” (Jorsalafærd I, s. 19) Stemning fra Nytårsnat 1921/22 på Middelhavet mellem Brindisi og Alexandria
JJ skrev de to bind Jorsalafærd består af i løbet af få måneder efter hjemkomsten til Assisi i 1922.
Opslag 6. januar 2022
0 kommentarer