“Vi føler os som store forbrydere, at vi tillader os denne rejse” (Johannes Jørgensen, dec. 1921)
31. december 1921 gik Johannes Jørgensen ombord på skibet ”Vienna” i Brindisi. Destinationen var Jerusalem. Nytårsnat sejlede han over Middelhavet til Alexandria. Herfra videre med tog via Suez og op langs Palæstinas kyst.
I dag, 4. januar, er det 100 år siden Johannes Jørgensen ankom til Jerusalem og indlogerede sig i værelse nr 76 på Casa Nova, franciskanernes hospice i den gamle by.
Som rejsende og bosat i Jerusalem i det 21. årh. er det godt at have en ledsager ved hånden og i ånden. Mange fantastiske kvinder har gjort rejsen: Dronningen af Saba/Sheba (900-tallet fvt), Egeria (380-erne), Birgitta af Vadstena (1372), Selma Lagerlöf (1900)
Jeg vil slå følge med en mand, der kunne blive grebet af en genkendelig tvivl: havde han valgt den rette vej og taget de rigtige valg? Digteren Johannes Jørgensen (1866-1956). Han kom, som jeg, fra Svendborg. Han skrev digte artikler, anmeldelser, rejsebeskrivelser, biografier og romaner. Han konverterede til katolicismen og blev verdensberømt på biografien om Frans af Assisi (1907). Plus en selvbiografi, ”Mit Livs Legende” i syv bind. Tæt på autofiktion og kan sammenlignes med Knausgaards ”Min Kamp”.
Det er som det tvivlende og søgende menneske, at jeg slår følge med JJ og vil dele rejsen på denne profil: #Jorsalafaerd2022
Johannes Jørgensen rejste til Jerusalem og Palæstina i 1922 opfordret og finansieret af skandinaviske dagblade: Berlingske Tidende, Aftenposten og Svenska Dagbladet. Som modydelse skrev han bogen ”Jorsalafærd” (Gyldendal 1923). Han var på rejsen ledsaget af den kvindelige franske maler Andrée Carof. Hendes pasteller illustrerer rejsebogen sammen med over 70 fotografier. I Johannes Jørgensens Mindestuer i Svendborg er et album med over 300 fotos fra rejsen. Det er sort-hvide fotos taget på farten, på samme måde som Johannes Jørgensen skrev i den dagbog, han altid bar på sig: ”jeg har baaret mine Skrivetavler ved mit Bælte”.
Tak til Stig Holsting, formand for Johannes Jørgensen Selskabet, og Henrik Hagsholm Pedersen, Svendborg Bibliotek, for hjælp på rejsen, som kun lige er begyndt;-)
Jerusalem 1922 og 2022
Seneste indlæg
Boys at Brauron
BOYS-AT-BRAURONDownload
Use and Abuse of Portraiture
Use-and-Abuse-of-Portraiture
0 kommentarer